Menu

Nedtakt Danmarksserien - Roskilde KFUM 2-6 Sundby Boldklub

image 4 mål af Magnus Krogh sender 1. herre på 1. pladsen i DS
Mark Engelsted
06. november 2023 kl. 12:51
Sundby Boldklub sparker sig på 1. pladsen i Danmarksserie pulje 1

Målfest i Roskilde - Magnus Krogh med 4 mål.


Det blev til hele 8 mål, da holdet med en sejr kravlede op på 1. pladsen i rækken med en 2-6 sejr ude over Roskilde KFUM. En kamp, hvor trænerteamet gav chancen til flere spillere fra start, som her i efteråret havde haft gjort sig fortjent til en plads i startopstillingen.


Hjemmeholdet kom bedst ud af starthullerne og det var tydeligt, at der var flere spillere som skulle vænne sig til den svære græsbane, som kampen blev spillet på.


Men efter 13 min kommer Sundby så foran på mål af Gustav Street, som dukker op på bagerste stolpe og sikkert styrer bolden i mål efter en flot assist fra anfører Johan. Kort efter får hjemmeholdet et straffespark, som de dog får sparket på overliggeren.


Efter 25 min får hjemmeholdet så scoret og får udlignet til 1-1. Blot 4 min senere slipper Magnus Krogh så igennem og får bragt sit hold foran med 1-2. Selvsamme Krogh får 10 min senere scoret til 1-3 efter en omstilling. Yasin Dogan finder en fri Nichlas Olabi, som finder Krog, som sikkert sparker bolden i kassen.


I 2. halvleg kommer gæsterne så endnu engang tilbage i kampen og får scoret til 2-3 efter en times spil. Krogh er dog ikke færdig med sin målfest og scorer til 2-4 efter 70 min. Med små 5 min tilbage af kampen lukker drengene så endegyldigt spændingen om kampens udfald. Bolden bliver erobret højt i banen og Lucas Karabulut spilles helt fri i det bagerste område af feltet. Istedet for at sparke selv vælger Lucas, at servere bolden på et sølvfad til Krogh, som nemt sparker bolden ind i det tomme mål. Dermed deler Krogh med sit 11. sæson mål nu topscorerlisten med Ashab fra Allerød.


I de døende sekunder af kampen vil anfører Johan dog også lige på måltavlen, da han efter flot forarbejde af Krogh får sparket bolden i kassen med et tørt venstrebens hug fra kanten af feltet.


Tak for støtten fra de mange fremmødte Sundby folk, som altid støtter op omkring holdet. På lørdag er modstanderen Greve Fodbold og vi håber rigtig mange vil komme og støtte holdet i årets sidste kamp. Med en sejr vil vi overvintre på en 1. plads, hvilket vil være en vanvittig flot præstation her i efteråret efter 14 kampe.

Luk