Se målene - 1. herrer buldrer videre og vinder 3-1 hjemme mod Frederikssund IK i 150. kamp for trænerteam
Ny triumf på hjemmebane.
REMA 1000 Bryggens Bastion Kløvermarken, som lægger navn til Sundby Boldklubs hjemmebane, er blevet noget af et uindtageligt fort for de gæstende hold. Siden 19. august (første turneringskamp på hjemmebane) har holdet ikke smidt et eneste point på hjemmebane, som nu tæller 10 sejre og blot et enkelt nederlag i 11 kampe med en målscore på 35-10.
I går eftermiddags var det så Frederikssund, som måtte sande, at heller ikke de formådede at ændre ved, at holdet tog sin 10. hjemmebanesejr i træk og nu ikke har smidt et eneste point i 274 dage på hjemmebane.
Før vi når til det, så lad os lige hylde vores træner team Thomas Karabulut og Karim Graini, der stod i spidsen for holdet for 150. gang - og er på vej til, forhåbentligt, deres 3. oprykning med holdet ! - STORT TILLYKKE med de flotte præstationer !
Kampen blev en hårdt spillet kamp, hvor det var tydeligt, at gæsternes gameplan var, at gå hårdt til vores spillere og forsøge at bryde rytmen i vores spil. Heldigvis hoppede drengene ikke med på den del og holdt fokus på selve spillet.
Efter 23 minuttes spil scorer Jeppe Sindahl kampens første mål efter fortrinligt forarbejde af Gustav Street. Jeppe får nærmest liggende sparket bolden i mål til 1-0 føring. Selvsamme Jeppe måtte desværre lige inden pausen udgå med en mindre forstrækning. Ind kom Emil Street, som hurtigt skulle gøre sig bemærket. Fra 2. halvlegs start sender han med en perfekt bold anfører Johan i dybden. Johan finder på fornemmeste vis en helt fri Krogh foran mål og her svigter holdets topscorer ikke og scorer til 2-0.
Blot 6 minutter senere får gæsterne reduceret til 2-1. Heldigvis får holdet svaret hurtigt igen med et mønster angreb, hvor en bold på tværs i feltet ryger ind på en af gæsternes spillere og i mål. Der var chancer til at udbygge føringen, men der blev ikke scoret yderligere og defensiven holdt gæsterne fra de helt store chancer. Drengene rykker med sejren endnu et stort skidt nærmere deres bestræbelser på at kunne kalde sig divisionshold for første gang i klubbens historie. Med 4 kampe tilbage, er der fortsat et hul på 5 point ned til Brønshøj Boldklub.
Holdet spiller næste kamp fredag d. 24. maj kl 19, hvor vi skal en tur til Hørsholm.
Håber at vi ses!