Menu

Ekstraordinær GF den 15. juni 2026 - ÆNDRET DAGSORDEN

image
Peter Ravn-Olesen
22. maj 2026 kl. 01:09
I lyset af den uro der er opstået i klubben omkring opsigelse af DBU-talentlicensen og de deraf følgende opsigelser, finder bestyrelsen det passende, at vi får lejlighed til at uddybe og diskutere beslutningen på en ekstraordinær generalforsamling iht. §9 stk. 1.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i

Sundby Boldklub

Mandag den 15. juni kl. 19.00

Efter bestyrelsen udsendte indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er der kommet et tilsvarende medlemskrav med de nødvendige underskrifter bag, med et selvstændigt krav til dagsorden. Bestyrelsen har været i dialog med forslagsstillerne og parterne er blevet enige om nedenstående dagsorden.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent

  2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til fremtidig organisering af ungdomsafdelingen til godkendelse

  3. Behandling af mistillid til den siddende bestyrelse
    Såfremt bestyrelsen modtager mistillid, træder den fulde bestyrelse tilbage.

  4. Besættelse af ledige bestyrelsesposter:
    - Kvindeleder, da Kim Vestergaard ønsker at træde tilbage.

    Skal der vælges en hel bestyrelse, er det følgende poster:
    a) forperson – indtil efterår 2027.
    b) kasserer – indtil efterår 2026.
    c) sekretær  – indtil efterår 2027.
    d) herreleder  – indtil efterår 2026.
    e) kvindeleder – indtil efterår 2026.
    f) drengeleder  – indtil efterår 2026.
    g) pigeleder  – indtil efterår 2027.
    h) børnefodboldleder  – indtil efterår 2027.
    i) første bestyrelsesmedlem – indtil efterår 2027.
    j) andet bestyrelsesmedlem – indtil efterår 2026.
    k) pige /drenge-/børnefodboldledersuppleant – indtil efterår 2026.
    l) herre-/kvindeledersuppleant – indtil efterår 2026.
    m) suppleant for første og andet bestyrelsesmedlem – indtil efterår 2026.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Luk