Menu

Ny partner - Velkommen til Pundit Games!

image Mark Engelsted
Mark Engelsted
10. juli 2023 kl. 11:19
Strategisk samarbejde med populært fodbold brætspil

Velkommen til Pundit Games som ny Amagerpartner I Sundby Boldklub.

 

Det er med glæde, at vi kan annoncere et strategisk samarbejde med Pundit Games, som står bag fodboldens originale brætspil - Pundit!

 

PUNDIT er et fodboldbrætspil, der tilbyder udfordrende og sjov fodboldquiz til unge voksne og op efter. Med over 900 spørgsmål om fodboldspillere, kommer du med på en spændende tur gennem fodboldhistorien, samtidig med at du beviser over for venner og familie, at du er den klogeste til fodbold.



Udover at kunne give vores medlemmer 20% rabat ved køb af spillet, så får klubben også et kickback på 100kr for hvert spil der bliver solgt gennem en særlig Sundby Boldklub rabat kode - SUNDBY - ved checkout.



Co-founder af Pundit Games, Jonas Hagemann Jensen udtaler:

 

"Da Mark rakte ud til os for at samarbejde, gav det ret hurtigt mening for os at sige ja. En traditionsklub som Sundby Boldklub har en masse fodboldglade medlemmer og folk omkring klubben og som et fodboldprodukt er det oplagt for os at være med på rejsen."
"Jeg er selv døbt på Amager i Sundby Kirke, og derfor var der en ekstra motivation for mig at være med til dette samarbejde.”


Kommerciel chef i Sundby Boldklub, Mark Engelsted, udtaler:

"Jeg er super glad for, at Jonas var frisk på at komme med på rejsen omkring Sundby Boldklub og dette er forhåbentligt blot starten på et længere givende samarbejde for begge parter.
"Jeg har en idé om at bygge et fordelsunivers for vores medlemmer og interessenter omkring Sundby Boldklub, hvor vi kan tilbyde rabatter til relevante produkter og ydelser på Øen - og dette er et vigtigt skridt på vejen for det projekt - og så synes jeg bare, at Pundit er et fedt produkt, som jeg er sikker på at flere af vores medlemmer vil finde sjovt - og når man så samtidig støtter klubben med 100kr når man køber det, så giver det hele bare mening"

Læs mere om Pundit her

Rabatkode på 20% og kickback på 100kr til klubben: SUNDBY

Velkommen til og tak for tilliden!


 

Luk